PITCH
"Bølgen" er en spektakulær katastrofefilm af hollywoodske dimensioner, der som den første af sin slags finder sted i Skandinavien.
Filmen tager sit udgangspunkt i tiden op til en hændelse, der omdanner den erfarne geolog Kristian Eikjords (spillet af Kristoffer Joner) værste mareridt til virkelighed. Alarmen lyder og katastrofen er uundgåelig. Med mindre end 10 minutter til at reagere, bliver det en kamp mod tiden for at redde så mange liv som muligt fra den største flodbølge nogensinde.
Det er norsk katastrofefilm, som aldrig set før i Norden. Fante Film gjorde sig bemærket med genrefilm som "Frit Vild" og "Ragnarok". Til trods for sit, for sin genre, forholdsvis lave budget på DKK 38 mio. har "Bølgen" meget høj production value. Det er en special effect-krævende film og det danske VFX-selskab Ghost er udset til opgaven. Herudover medvirker Thomas Bo Larsen og Mette Horn i mindre roller som et dansk ægtepar på gennemrejse.
CAST