ALBERTSLUND KOMMUNE

 

28.000 borgere og 122 nationaliteter udgør det levende billede af Albertslund. 23,2 kvadratkilometer udgør rammen…

Kun 20 minutter fra Rådhuspladsen i København ligger Albertslund. Omgivet af skov og grønne områder er det en by, hvor boligområder og natur går hånd i hånd. Over 60 % af Albertslund Kommune er dækket af skov og grønne områder. Her er både landsbyidyl og beton. “Bjerge” og fængsler. Åbent land og industrikvarterer…

Den planlagte by fra 1960’erne og 1970’erne med det nyskabende byggeri, hvor højhusene er lagt ned, har medført stor opmærksomhed fra alle steder i verden. Arkitekturen er speciel og kanalsystemer gennem byen, tunneller og de meget firkantede boliger tegner et billede af en særlig by. En virkelighedens Kardemomme by…

I Albertslund er kunst og kultur en mærkesag og en motor for byens udvikling. Kulturen er en vigtig medskaber af det gode liv for byens børn og unge – deres forældre og bedsteforældre.

Paletten af kulturtilbud i Albertslund favner bl.a. spillestedet Forbrændingen, Albertslund Biograferne og Vikingelandsbyen, hvor bl.a. scener fra Vølvens Datter med Kim Bodnia som Harald Blåtand er optaget.

I Albertslund Kommune ligger også Risbystudierne, hvor adskillige film, tv-serier og underholdningsprogrammer er blevet optaget.

Den mest kendte kulisse i Albertslund er vel nok Vridsløselille Statsfængsel, hvor 13 Olsen Banden film efterhånden ikonisk er begyndt. Med Ove Sprogøe som Egon Olsen, der træder ud af fængselsporten til de så kendte toner af Bent Fabricius Bjerre.

Derfor er det også oplagt at være med i Copenhagen Filmfund for Albertslund Kommune. Fordi byens borgere går op i kunst og kultur. Fordi Albertslund Kommune ser vækstpotentiale i filmbranchen. Både som arbejdspladser og oplevelsesøkonomi. Og fordi Albertslund indgår i en større regional sammenhæng – byens udvikling hænger sammen med hele Hovedstadsregionens udvikling. Albertslund er en del af København.

 

KONTAKT

Afdel­ingschef
Mette Seneca Kløve
Tlf: 43 68 69 01 / 30 60 34 64
Email: mette.klove@albertslund.dk

 

Unknown-7 Unknown-6 Unknown-5 Unknown-4 Unknown-3