FREDERIKSBERG KOMMUNE

 

FREDERIKSBERG RUMMER DET HELE

 

Frederiksberg har i mange år været location for film- og TV indspilninger, og vil fortsat gerne lægge byrum til kommende produktioner. Vi har masser at byde på – fra det klassiske grønne Frederiksberg til den rå, moderne og urbane charme.

Frederiksberg  er en blanding af storby og grønne parker, af historie og det moderne, af det hyggelige og det myldrende. Vi er en integreret del af hovedstaden, og samtidig vores egen. Vi kalder vores by for hovedstadens grønne hjerte. Gå en tur og fornem stemningen af livskvalitet, overskud og åbenhed, så forstår du hvorfor. Her er de grønne områder med plads til afslapning og bevægelse, og på hovedstrøgene finder du de vibrationer, der giver byen den særlige mangfoldighed og puls.

30.000 studerende har deres daglige gang på Frederiksberg i én af de mange uddannelsesinstitutioner. Både de studerende og de mange børnefamilier, der bor på Frederiksberg, er med til at give byen et nutidigt, urbant præg.

Frederiksberg Kommune har valgt at bidrage til Copenhagen Film Fund, fordi vi forventer, at  fonden kan bidrage til at tiltrække flere filmproduktioner til regionen. Det vil gavne den økonomiske aktivitet i regionen både i form af arbejdspladser, såvel som mere indirekte gennem en øget branding.

Vi håber på, at også lokale virksomheder derved får mulighed for at få nye kunder – og derigennem at udvikle sig.

 

KONTAKT

Erhvervskon­sulent
Stef­fen Stein­berg
Email: stst01@frederiksberg.dk
Email: erhverv@frederiksberg.dk

 

Unknown-14 Unknown-13