DET SKER NU

 

CANNES 2014

18 jun 2014, Posted by Liv Saalbach Holse in Uncategorized

Cannes Film Festivalen 2014 var Copenhagen Film Fund’s første Cannes festival med det fulde setup og penge til at investere i projekter. Med hjælp fra Københavns Kommune og i samarbejde med FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, Copenhagen Capacity og Øresunds Filmkommission havde vi etableret os i en af havnepavillonerne ved siden af Filmkommission Sverige og Norge. Dette var den ideelle location til mange af vores møder samt et par af de brunches og drinksarrangementer, som vi var værter for alene eller sammen med vores nabolande. Vores egen brunch lørdag var vældig besøgt men fortrinsvis af skandinaver. Det er helt tydeligt, at det kræver tid at indplacere sig i de travle internationale og garvede festivalhjerner og specielt på en lørdag formiddag den første weekend i festivalen, men det her er klart vejen. Vi skal være repræsenteret næste år igen, men måske under en større sammenlagt skandinavisk pavillon. Det vil give mening, ikke mindst fordi det er dejligt at kunne holde sine møder væk fra caféernes larm og stress og i omgivelser, som vi selv har bestemt.

 

 

7