KENNETH BRANAGH I KØBENHAVN
13 nov 2014, Posted by Uncategorized inSå skete det, som vi som nystiftet fond har gået og ventet på: Vi fik optagelser af BBC-serien Wallander og Kenneth Branagh til København. Med et blandet hold af danske, svenske og engelske filmarbejdere, indtog de København fra mandag i denne uge. I den forbindelse var Fondens investorer inviteret på setbesøg i den smukke koncertsal i det gamle radiohus på Rosenørns Allé. Vi mødte Kenneth himself og det var en oplevelse af de gode. Han var på mærkerne, klar og utrolig venlig. Han virkede oprigtigt glad for byen, som han selvfølgelig havde besøgt før og kendte til – ikke mindst via vores vidt berømmede tv-serier og vores mange fantastisk restauranter. Det er skønt at vores by har fået et sådant ry og rygte. En kreativ by, hvor der er højt til loftet.
På billedet ovenfor finder I Carl Christian Ebbesen/ Kulturborgmester København, Helle Adelborg/Borgmester Hvidovre, Thomas Kristensen/KameraUdlejningen, Martin Baagdan og Ole Bendixen/Filmgear, Malte Udsen/RedRental, Thomas Magnusson/Dansk SkuespillerForbund, Anders Engelbrecht/FilmStationen, Henrik Zein/Nordisk Film, Carsten Haurum/Direktør Kulturforvaltningen København, Ulrik Bolt/Øresunds Filmkommission og så mig selv.
Gæt hvor vi er og vi ser meget officielle ud!
– Thomas Gammeltoft