DET SKER NU

 

København lancerer vækststrategi for mad, film, tv og interaktive medier

28 apr 2016, Posted by Liv Saalbach Holse in Uncategorized

I morgen inviteres film/tv/gaming og madbranchen til pandekager på Københavns Rådhus for at fejre Kommunens nye strategi for kreativ vækst.

De kreative erhverv i København udgør i dag 12 % af den private beskæftigelse og ca. 25 % af alle nye arbejdspladser. Vækstpotentialet har medført, at disse erhverv er sat på dagsordenen som fyrtårnsprojekt i Københavns Kommunes erhvervs- og vækstpolitik på linje med grøn og sund vækst. Resultatet er blevet en strategi, som skal være med til at gøre København til det sted, hvor kreative talenter kan løse samfundsudfordringer og samtidig skabe nye oplevelser og ny kultur til folket som publikum.

I Fonden syntes vi det er fantastisk, at filmbranchen endelig er kommet på en vækstdagsorden. Denne branche har i det danske velfærdssamfund hidtil været karakteriseret som kultur og derfor hørt under kulturministerielle midler, hvilket også har gjort sig gældende hos kommune og region. Men at branchen også skaber vækst og beskæftigelse i en global verden, hvor arbejdskraft- og pladser flyder over grænserne i søgen efter den rette finansiering, har vi endelig fået dokumenteret i denne vækststrategi fra Københavns Kommune. Det er et vendepunkt, som vi er stolte af, og vil gøre vores bedste for at honorere. Det har længe stået øverst på vores ønskeliste og vi kan kun håbe, at det spreder sig herfra.

 

Læs hele Københavns Kommunens strategi for kreativ vækst her.