Virkelighedens Danish Girl udstiller på Arken
10 nov 2015, Posted by Uncategorized inArken har netop åbnet den største udstilling nogensinde med danske Gerda Wegeners malerier for at markere 100-året for kvinders stemmeret i Danmark. Udstillingen har allerede høstet femstjernede anmeldelser i Berlingske og Jyllands Posten.
Gerda Wegener var via sin kunst med til at sprænge grænserne for kvindelig kønsidentitet, hvilket også er hovedtemaet i den længeventede engelsk/amerikanske spillefilm ”The Danish Girl”. For foruden at være en hædret maler i 1930’ernes Europa var Gerda Wegeners mand Einar Wegener den første person, der fik foretaget en kønsskifteoperation. Filmen “The Danish Girl” fortæller kærlighedshistorien om den personlige og fysiske transformation Einar Wegener gennemgår for øjnene af hans kone – for til sidst at blive Lili Elbe.
Læs mere om ”The Danish Girl” her.
Ved hjælp af Copenhagen Film Funds investering i filmen blev ”The Danish Girl” optaget på mere end 20 locations i indre København i foråret ’15 – blandt andet i Nyhavn, Marmorkirken og på Charlottenborg.
Arkens Gerda Wegener-udstilling er en oplagt forsmag på filmen, som får premiere i januar ’ 16. Ellers kan traileren ses nedenfor.